Vi søger en høstmontør

Vi søger en høstmontør

Hos Sørensen og Lynggaard i Viborg søger vi en dygtig høstmontør, der kan sit kram! Vi er autoriseret Case IH forhandler og har et topprofessionelt værksted her i Viborg, hvor vi servicerer landmænd og maskinstationer og holder deres høstmaskiner kørende med så lidt nedetid som muligt. Og vi har brug for dig. I hvert fald hvis du er uddannet landbrugsmaskinmekaniker, og før har taget dig kærligt af høstmaskiner.

Om dig

Du er frisk og samarbejdsvillig. Du er glad, imødekommende og evner at arbejde i et team og selvstændigt, når det er nødvendigt. Du kan tage fat og elsker maskiner lige så meget som os!

Vi tilbyder

Vi er et stærkt team her i Viborg og vi har også flere montører på vejene. Dine arbejdsopgaver vil veksle mellem høstmaskine-opgaver på værkstedet eller ude hos kunderne. Som en del af ansættelsen bliver der stillet en montørbil til rådighed, ligesom vi sørger for løbende uddannelse indenfor Case IH Axial-Flow. Til gengæld kan vi tilbyde dig en spændende fuldtidsstilling med god løn. Du får et team af kollegaer, der værdsætter godt humør i hverdagen og så vil du komme ind på en arbejdsplads, hvor der er plads til at udvikle sig og have det sjovt.

Har du yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte vores værkfører, Marius Pedersen på tlf. 5137 5441 eller mp@sogl.dk.

Ønsker du at søge jobbet, så send et par ord omkring dig selv, evt. en ansøgning og gerne et CV til mp@sogl.dk snarest muligt.

Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale. Vi ser frem til at høre fra dig!